"Medierne vælger hans (Dominique Venners, red.) bemærkninger om islamiseringen fra, til trods for at de synes at være hans dybeste motivation. Man vælger jo selv, hvad man vil dø for, jeg skulle ikke nyde noget af at dø for noget så hysterisk. Er homoægteskaber vigtige ? Ikke i den virkelige verden. En til to procent af befolkningen er homoseksuelle, og ud af dem har det i al fald i Danmark været et forsvindende fåtal, der viste interesse for at blive kirkeviet, antagelig bryder de sig hverken om Gud eller folkekirken.
Men fænomenet har en voldsom symbolbetydning, navnlig for politikere, der ikke har noget på hjerte, og i Frankrig har den været enorm, gigantisk ophidselse og demonstrationer. Her i Norden mest blandt fjantede unge, kvindelige politikere, der alligevel aldrig beskæftiger sig med andet end ‘at sende signaler’ oftest af juvenil, moraliserende art – tænk Stampe (Zenia Stampe, red.) og Allerslev (Pia Allerslev, red.) og selvfølgelig samtlige svenske, der altid vader i homokarneval for at få det godt med sig selv over ingenting. Bortset fra at jeg mener, at alle med vielsesmyndighed selvfølgelig skulle tvinges, når nu kristne skal, er jeg fuldstændig ligeglad med en sådan lov. Næsten lige så ligeglad som de homoseksuelle er i det virkelige liv. Måske er de som børn, der tigger om legetøj, de ikke gider lege med, når de får det. Dette er blot en gisning."
Essayist Venner: Selbstmord gegen Islamisierung
"Hans handling synes at være en del af logikken i “det politiske offer”, ifølge et brev, han havde efterladt til sin venner i dag på Radio Courtoisie, og det blev læst op af en anden højre aktivist Bernard Lugan lige efter annonceringen af hans død."
"”Jeg er sund i krop og sind, og jeg er fyldt med kærlighed til min kone og børn. Jeg elsker livet, men i dets aften dette, foran de enorme farer for mit franske folk og de europæiske lande, føler jeg pligt til at handle, mens jeg endnu har styrke. Jeg mener, det er nødvendigt at ofre mig selv for at bryde den apati, der plager os. Jeg vælger et meget symbolsk sted, (…) som jeg respekterer og beundrer. Min handling rummer en etisk vilje. Jeg giver min død for at vække den slumrende samvittighed. Jeg en forsvarer for alle folks identitet og ret til et hjem. Jeg er imod den kriminelle udskiftning af vores folk, ” forstået som indvandringen." Une lettre lue sur Radio Courtoisie (Snaphanens oversættelse)
"Hans handling synes at være en del af logikken i “det politiske offer”, ifølge et brev, han havde efterladt til sin venner i dag på Radio Courtoisie, og det blev læst op af en anden højre aktivist Bernard Lugan lige efter annonceringen af hans død."
"”Jeg er sund i krop og sind, og jeg er fyldt med kærlighed til min kone og børn. Jeg elsker livet, men i dets aften dette, foran de enorme farer for mit franske folk og de europæiske lande, føler jeg pligt til at handle, mens jeg endnu har styrke. Jeg mener, det er nødvendigt at ofre mig selv for at bryde den apati, der plager os. Jeg vælger et meget symbolsk sted, (…) som jeg respekterer og beundrer. Min handling rummer en etisk vilje. Jeg giver min død for at vække den slumrende samvittighed. Jeg en forsvarer for alle folks identitet og ret til et hjem. Jeg er imod den kriminelle udskiftning af vores folk, ” forstået som indvandringen." Une lettre lue sur Radio Courtoisie (Snaphanens oversættelse)
