lørdag den 18. december 2010

Bøde til Stop Islamisering af Danmark for brug af Kurt Westergaards Muhammed-tegning

 
Dansk Journalistforbund (DJ) har vundet en sag om misbrug af Kurt Westergårds Muhammed-tegning over foreningerne Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) og en europæisk søsterforening SIOE. Det har Byretten i Aalborg afgjort.

SIAD skal betale 40.000 kroner til Kurt Westergaard, mens SIOE ved formand Anders Gravers Pedersen personligt skal betale samme beløb. Desuden skal begge foreninger betale bøder på hver 10.000 kroner. Anders Gravers Pedersen skal ligeledes personligt betale10.000 kroner, ligesom han idømmes forvandlingsstraf på 10 dage.

Dommen glæder DJs formand Mogens Blicher Bjerregård, der til Journalisten udtaler:

”Det var en helt uacceptabel krænkelse (da SIAD/SIOE ved en demonstration i Aalborg i marts 2008 gjorde brug af Kurt Westergaards Muhammed-tegning, red.), og derfor er jeg glad for, at der falder så hård en dom over dette misbrug. Man skal ikke bare kunne bruge andres værker for forgodtbefindende, for så mister stoffet i medierne troværdighed”.

”Værker som Westergaards tegning skal ikke misbruges i et politisk ærinde, og derfor er det kun rimeligt, at der falder en klar og hård dom.”
Kurt Westergaards Muhammed-tegning som SIAD/SIOE har fået dom for at have benyttet ved en demonstration i Aalborg i marts 2008.

0 kommentarer:

Send en kommentar