tirsdag den 28. december 2010

Informations debatvært Espen Fyhrie truer læser, der afslører, at journalist misinformerer

Information bragte 17. december 2010 en artikel om selvmordsbomberen Taimour Abdulwahab, der sprængte sig selv i luften i Stockholm.

http://www.information.dk/254115

I artiklen blev det nævnt, at Taimour Abdulwahab i sin afskedsbesked angav blandt andet den svenske kunstner Lars Vilks’ tegninger af religionsstifteren Muhammed som en hund som en medvirkende årsag til, at han valgte at gribe til terror. I artiklens kommentarspor spurgte jeg derfor artiklens forfatter - Informations journalist Lasse Lavrsen - hvorfor Information ikke havde valgt at illustrere artiklen med en af Lars Vilks’ tegninger, da selvmordsterroristen altså angav tegningerne som en del af sit angivelige motiv.

Der gik imidlertid ikke mange timer, før min kommentar var fjernet.

Da jeg stadig ønskede svar på mit spørgsmål og fandt det relevant, valgte jeg at poste spørgsmålet igen:

"Uwe Max Jensen siger:
@ Lasse Lavrsen
Jeg spurgte for et par timer siden, hvorfor Information ikke havde valgt at illustrere artiklen med en af Lars Vilks’ tegninger, da bombemanden i sit afskedsbrev angav blandt andet Vilks’ tegninger som en medvirkende årsag til, at han valgte at gribe til terror.
Jeg ser, at min tidligere kommentar er blevet fjernet. Jeg har ærlig talt svært ved at se det stødende indhold i så simpelt et spørgsmål, og jeg vil sådan set stadigvæk gerne have svar på mit spørgsmål.
# 25. december 2010 kl. 23:04"

Efter tre dage indløb der svar fra journalist Lasse Lavrsen, der svarede følgende i kommentarsporet:

"Lasse Lavrsen siger:

@ Uwe Max Jensen
Jeg har ikke fjernet din kommentar og finder den heller ikke stødende. Artiklen handler ikke om Lars Vilks, men om Taimour Abdulwahab, derfor er det naturligt at bringe et billede af ham. Avisen har desuden bragt Lars Vilks tegning et utal af gange, senest, da vi i foråret bragte et stort portrætinterview med manden.
Alt godt - Lasse, der i øvrigt ikke selv bestemmer illustrationen af sine artikler
# 28. december 2010 kl. 11:24"

Da Lasse Lavrsens svar indeholdt bevislig misinformation, valgte jeg at poste følgende svar:

"Uwe Max Jensen siger:
@ Lasse Lavrsen
Min første (tilsvarende) kommentar er blevet slettet. Hvem, der har slettet den, ved jeg af gode grunde ikke, da jeg ikke kender Informations procedure i forbindelse med sletning af læserkommentarer.
Du skriver:
“Avisen (Information, red.) har desuden bragt Lars Vilks tegning et utal af gange, senest, da vi i foråret bragte et stort portrætinterview med manden.”
Information har ikke bragt Lars Vilks’ tegning et utal af gange, som du skriver. Jeg læser ikke Information fast (men ofte) og mener kun, at tegningen er blevet bragt to (2) gange.
Det er heller ikke korrekt, når du skriver, at portrætinterviewet med Lars Vilks i foråret var illustreret med Vilks’ tegning.
Jeg citerer fra et læserbrev af Bjarke Larsen (forlægger og redaktør og medlem af bestyrelsen for Dansk PEN og medlem af Fri Debat), der blev bragt i Information oven på portrætinterviewet med Lars Vilks:
“Weekendens Information demonstrerede skammeligt tydeligt, at avisen lige som den øvrige dagspresse har bøjet sig for de fundamentalistiske muslimers krav om, at man ikke må gengive billeder af profeten Muhammed. I den glimrende artikel om den svenske kunstner Lars Vilks, der er blevet overfaldet og udsat for mordforsøg efter at have tegnet en hund med profeten Muhammeds ansigt, manglede selve sagens kerne: en gengivelse af den famøse tegning.
Selv om samtlige danske dagblade heroisk påstår, at de vil bringe Kurt Westergaards bombe-i-turbanen-tegning og Lars Vilks Muhammed-som-hund-tegning, ‘hvis det skønnes journalistisk relevant’, så viser praksis, at man reelt har underlagt sig selvcensur og bøjet sig for de voldelige trusler. Hele fem sider fyldte artiklen, men ikke så meget som en antydning af den omstridte tegning var at se noget sted. Hvis tegningen ikke skulle have været bragt i forbindelse med en så stor journalistisk satsning, hvornår skulle den så?”
http://www.information.dk/236337 "

Kort tid efter at jeg havde postet mit svar, blev kommentaren slettet, og jeg modtog en mail betitlet "Vedrørende relevans i debatten" fra Informations debatvært Espen Fyhrie. Mailen kan læses i sin helhed her:

"Kære Uwe Max Jensen

På det seneste har du skrevet flere kommentarer i de forskellige debatter
på information.dk som havde lille eller ingen relevans til artiklens emne.
Idet vi er meget interesserede i at holde en fri og åben debat, er det
stadig vigtigt at dette sker under hensyntagen til de andre debattører, og
med blik for den generelle linje i de enkelte artikler. Jeg vil derfor
bede dig om at begrænse dine udmeldinger til de artikler hvor de er
vedkommende. I modsat fald vil vi se os nødsaget til at lukke din
brugerkonto.

Med venlig hilsen
Debatvært Espen Fyhrie
Dagbladet Information
St. Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K
esf@information.dk "

Jeg finder det fuldstændig horribelt, at debatvært Espen Fyhrie forhindrer en fri og lødig meningsudveksling. At Espen Fyhrie samtidig forhindrer læseres korrektion af urigtige oplysninger er ikke alene ubegribeligt, men forkasteligt grænsende til det amoralske.

Informations debatvært Espen Fyhrie. Foto: Information.dk.

UPDATE

Jeg har nu postet følgende ny kommentar på Information.dk til Lasse Lavrsens artikel:

@ Lasse Lavrsen
Jeg skrev for nogen timer siden følgende svar til dig:
“Uwe Max Jensen siger:
@ Lasse Lavrsen
Min første (tilsvarende) kommentar er blevet slettet. Hvem, der har slettet den, ved jeg af gode grunde ikke, da jeg ikke kender Informations procedure i forbindelse med sletning af læserkommentarer.
Du skriver:
“Avisen (Information, red.) har desuden bragt Lars Vilks tegning et utal af gange, senest, da vi i foråret bragte et stort portrætinterview med manden.”
Information har ikke bragt Lars Vilks’ tegning et utal af gange, som du skriver. Jeg læser ikke Information fast (men ofte) og mener kun, at tegningen er blevet bragt to (2) gange.
Det er heller ikke korrekt, når du skriver, at portrætinterviewet med Lars Vilks i foråret var illustreret med Vilks’ tegning.
Jeg citerer fra et læserbrev af Bjarke Larsen (forlægger og redaktør og medlem af bestyrelsen for Dansk PEN og medlem af Fri Debat), der blev bragt i Information oven på portrætinterviewet med Lars Vilks:
“Weekendens Information demonstrerede skammeligt tydeligt, at avisen lige som den øvrige dagspresse har bøjet sig for de fundamentalistiske muslimers krav om, at man ikke må gengive billeder af profeten Muhammed. I den glimrende artikel om den svenske kunstner Lars Vilks, der er blevet overfaldet og udsat for mordforsøg efter at have tegnet en hund med profeten Muhammeds ansigt, manglede selve sagens kerne: en gengivelse af den famøse tegning.
Selv om samtlige danske dagblade heroisk påstår, at de vil bringe Kurt Westergaards bombe-i-turbanen-tegning og Lars Vilks Muhammed-som-hund-tegning, ‘hvis det skønnes journalistisk relevant’, så viser praksis, at man reelt har underlagt sig selvcensur og bøjet sig for de voldelige trusler. Hele fem sider fyldte artiklen, men ikke så meget som en antydning af den omstridte tegning var at se noget sted. Hvis tegningen ikke skulle have været bragt i forbindelse med en så stor journalistisk satsning, hvornår skulle den så?”
http://www.information.dk/236337
Kort tid efter at jeg havde postet ovenstående svar, blev kommentaren slettet, og jeg modtog en mail betitlet “Vedrørende relevans i debatten” fra Informations debatvært Espen Fyhrie. Mailen kan læses i sin helhed her:
“Kære Uwe Max Jensen
På det seneste har du skrevet flere kommentarer i de forskellige debatter
på information.dk som havde lille eller ingen relevans til artiklens emne.
Idet vi er meget interesserede i at holde en fri og åben debat, er det
stadig vigtigt at dette sker under hensyntagen til de andre debattører, og
med blik for den generelle linje i de enkelte artikler. Jeg vil derfor
bede dig om at begrænse dine udmeldinger til de artikler hvor de er
vedkommende. I modsat fald vil vi se os nødsaget til at lukke din
brugerkonto.
Med venlig hilsen
Debatvært Espen Fyhrie
Dagbladet Information”
Jeg finder det fuldstændig horribelt, at debatvært Espen Fyhrie forhindrer en fri og lødig meningsudveksling. At Espen Fyhrie samtidig forhindrer læseres korrektion af urigtige oplysninger er ikke alene ubegribeligt, men forkasteligt grænsende til det amoralske.
Læs min kommentar til Espen Fyhries moderationspolitik her:
http://sortsonofon.blogspot.com/2010/12/informatio…

1 kommentarer:

  1. Indlæg på Politikens debatforum, under emnet:

    "Dræber netmedierne den demokratiske debat?"

    6. Marts 2012

    Bjørn Holmskjold | Freudiansk-darwinist

    Jeg står personligt ved det jeg skriver, gør du?

    Mange gør det, hvilket giver respekt. Og så er der en hel del, der ikke fortjener denne respekt. Kan man ikke se sig selv i øjnene, med det man skriver, så har man et selvværdsproblem, som gør én utroværdig, hvad end man skriver.

    En ting er debattørerne, en anden ting er moderatorene.

    Espen Fyhrie, debatvært og diktator på Information, gør den vinkel gældende: "Debattørerne bedes holde en sober tone og afstå fra at debattere folkedrab og tvangssterilisation. Debatvært Espen Fyhrie, 10. januar 2011 kl. 18:53."

    På bl.a. Information har man en særlig vinkel til ytringsfriheden. Den er dikteret! Espen Fyhrie er på vegne af Information, diktatoren, der sammenfaldende med Gorge W. Bushs terrordoktrin gør gældende, at enten skriver man i overensstemmelse diktatorens vilje, eller man er udelukket fra at skrive på Information.

    Det er tydeligt, at de mange dræbte danske soldater i Irak og Afghanistan døde forgæves i deres kamp for bl.a. ytringsfriheden.

    SvarSlet