tirsdag den 14. december 2010

Kanye West får mulighed for revanche


Den amerikanske rapper Kanye West, der er aktuel med albummet "My Beautiful Dark Twisted Fantasy", kommer til Danmark. 2. april 2011 giver han koncert i Ballerup Super Arena, hvor der er plads til 9000 tilskuere. Kanye West har to gange tidligere givet koncert i Danmark. Senest på Roskilde Festivalens Orange Scene i 2009. Dengang gik meget af koncerten op i snak, da Kanye West fremfor at koncentrere sig om musikken i stedet i lange perioder holdt foredrag om blandt andet afdøde Michael Jackson. Med den annoncerede koncert får tidens mest talentfulde rapper mulighed for at revanchere sig oven på den delvist skuffende koncert på Roskilde.

Billetsalget begynder 21. december.

0 kommentarer:

Send en kommentar