Jacob Lillemose anmelder Henrik Olesens udstilling på Malmø Kunsthal og kommer samtidig med et hip til danske kunstinstitutioner:
"Det er symptomatisk, at Henrik Olesens første store soloudstilling i Skandinavien ikke er på en dansk kunstinstitution. Og det er ironisk, at den finder sted på en svensk kunstinstitution, Malmø Kunsthal, lige over på den anden side af Øresund, ledet af en dansker, Jacob Fabricius. Symptomatisk, fordi Olesen trods det at han det seneste årti har markeret sig internationalt som en af den diskurskritiske konceptkunsts væsentligste arvtagere, sjældent udstiller i Danmark. Det er dog nok ikke noget han skal tage alt for personligt. Danske kunstinstitutioner har det generelt svært dels med den kønspolitiske dagsorden, dels med de informationstunge præsentationsformater, som er Olesens værk. Det er på en gang for aggressivt og kompleks til en dansk kunstinstitution, kunne en umiddelbar udlægning være. Det henvender sig til den kritiske bevidsthed uden nogen form for den materiale-, kreativitets- og individ-patos, der er så populær her i landet, blandt kunstfolk såvel som i offentligheden. Så for lige at runde denne institutionspolitiske forhistorie af, så er det ikke bare symptomatisk og ironisk, men også en indirekte eksponering af hvordan idiosynkrasier og ignorance over for konceptkunst præger den generelle programlægning på danske kunstinstitutioner, at det er er Malmø Kunsthal, der åbner dørene for Olesen."
http://www.kunstkritikk.no/kritikk/hvilken-krop-vil-du-v%c3%a6re/
Henrik Olesen dannede i øvrigt tidligere par med et af dansk kunstlivs største navne, Michael Elmgreen fra Elmgreen og Dragset.
0 kommentarer:
Send en kommentar