Allahs øje. Den musikalske trio De eneste tre har indsunget Trilles klassiker Ham gud med ny tekst.
I 1970 blev sangerinden Trille landskendt, da hun på Danmarks Radio fremførte Jesper Jensens sang Ham gud (Øjet). Flere anså sangen for blasfemisk, og det endte med, at daværende justitsminister Knud Thestrup besluttede, at der skulle rejses tiltale efter Straffelovens §140 mod de ansvarlige programredaktører hos DR. Sagen endte dog med en frifindelse. Det var i øvrigt sidste gang, at blasfemiparagraffen blev bragt i anvendelse i Danmark.
Selvom sangen har opnået kultstatus, og dens budskab om en formynderisk og patriarkalsk gud er evigt aktuelt, er sangen aldrig blevet genudgivet. Det råder den musikalske trio De eneste tre nu bod på. De eneste tre har genindspillet Trilles klassiker med en let modificeret og opdateret tekst. Videoen kan ses på nettet ved at følge dette link:
http://www.youtube.com/watch?v=ltQ8xy7ugBg
...
Teksten i sin helhed kan læses her:
Ham gud (Øjet)
Jeg var lille, jeg var søvnig
det var dagen, der sku slutte
men først aftenbøn og fadervor
forinden mor ku putte
og der ligger man og grynter
og skal lige til at sutte
så lurer der et øje i det høje
ham allah
han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng;
men så forbandet uerfar’n
han har aldrig
nogensinde været barn.
Når jeg strammer mine trusser
som har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der’ noget der kildre
bar’ en lille bitte smule
så lurer der et øje i det høje
ham allah
han er eddermame svær at få smidt ud;
men selvføl’ig
det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.
Jeg går hjem med ham jeg kender
og jeg glemmer mors instrukser
det er ham der siger: kys mig!
det er mig der siger: sluk så!
men når jeg knapper op
og lægger maven mod hans bukser
så lurer der et øje i det høje
ham allah
han er eddermame svær at få smidt ud
han fik aldrig
selv sat ild på sin cigar
for han ordned’ jo
Aisha pr. vikar.
Jeg er voksen og forelsket
og han lægger sine briller
og han kæler og han sjæler
lykken svir som brændenælder
glæden slår med store kæppe;
men når vi sådan rigtig spræller
så lurer der et øje i det høje
ham allah
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvføl’ig
hvad har allah forstand på sjæl
når han aldrig
nogensind’ var menske sel’.
De eneste tre består af:
Billedkunstner Firoozeh Bazrafkan, performancekunstner Uwe Max Jensen og filosof Asger Trier Engberg
Kvinde med gule trusser, der dog ikke medvirker i den omtalte genindspilning af Trilles klassiker Ham gud (Øjet).

0 kommentarer:
Send en kommentar