"»Naj, han Vilks tajner jo soo doorligt«
sagde Lars Vilks i sin tale i København i obtober 2007, som jeg videofilmede, den bemærkelsesværdige aften hvor “et af de største efteruddannelsesprojekter i dansk dagspresse”, chefredaktør Seidenfaden udvandrede forinden i afsmag over forsamlingen, Det er ét af argumenterne mod Vilks. Det er ikke rigtigt, Vilks kan i virkeligheden tegne, hvad han vil, selvom han krediterede Westergaard for at være den ægte karrikaturtegner af de to. Da jeg var hos Vilks i sommer,(og her) lå der fremragende tegninger på gulvet, jeg husker ikke om det var af Vespasian ,Augustus eller Nero, men den var fra Glyptotekets samling. Den ellers fornuftige Anne Libak vover sig ud på tynd is, når hun vil diskutere kunst. Hun skaber sin egen variant af Mette Winge syndromet, altså “hvis JP tegningerne bare havde været i Politiken, var der aldrig sket nogen skade. Det havde været blåstemplet kunst, og dermed politisk uantasteligt, som Rushdie.”
Altså: “Gode kunstnere, kan gøre hvad de vil. Dårlige skal makke ret.” Sikken en masse, der så skulle makke ret. Hvad med at foreslå den dårlige, politisk korrekte kvalme- og bræk- kunstner Mikael Kvium det? Borgerskabet hviner af fryd over hans kontrollerede, statssubventionerede mareridt, han må kunne humme sig mere, end han allerede gør. Og hvad forresten med gode kunstnere, der har dårlige dage ? Min gamle ven, billedhuggeren, havde masser af dårlige dage. Vilks´uførelse er helt kontrolleret og bevidst, men den – stilen og teknikken – er ikke afgørende for, hvad det hele drejer sig om. (Se også: Har Lars Vilks tegnet sin sidste rondellhund?) "
http://snaphanen.dk/2010/12/21/dr-fastans%c3%a6tter-jackob-illeborg/
http://snaphanen.dk/2010/12/21/dr-fastans%c3%a6tter-jackob-illeborg/
0 kommentarer:
Send en kommentar