Læserbrev. Bragt i Weekendavisen (20.08.1999):
Samfundets vagthund
Graffiti. Tak til de unge! Andre spontane kunstnere end jer mødte heller ikke anerkendelse i begyndelsen af deres karriere.
Af UWE MAX JENSEN
JEG er en lidt ældre medborger, der har en kommentar til den fornyede kamp mod graffiti. I starten når jeg kom ned på gaden og så, at der var blevet malet på min hoveddør, fyldte det mig med irritation, vrede og måske endda en smule frygt. Jeg syntes kort sagt, at det var noget svineri. Men med tiden har jeg lært at acceptere og efterhånden ligefrem holde af denne udtryksform. Jeg sætter pris på, at de unge mennesker har udtrykt sig kreativt i stedet for at pifte min cykel eller smadre et kældervindue. Og for mig at se virker det, som om de i nogen grad udviser pli og respekt for andres ejendom, da de sjældent maler på private huse, hen over ruder og eksempelvis på biler. Det virker, som om de overholder et sæt skrevne eller uskrevne(?) regler i en stadig dialog med det omgivende bysamfunds arkitektur.
Hvis folk ved at udvise en smule åbenhed kunne se det som en ungdommelig kreativ udfoldelse, ville problemet med at fjerne graffitien og den deraf medfølgende millionudgift forsvinde som dug for solen. Som et kuriosum kan jeg da huske min egen glæde, da jeg skar min første datters navn i et træ i Kildeparken i Aalborg. Det var sikkert både ulovligt og måske endda usundt for træet, men den glæde, det bibragte min datter og mig, retfærdiggjorde overgrebet. Og den samme trang driver vel de unge mennesker og må komme dem til gode, inden de kriminaliseres. I en tid, hvor pladser mere eller mindre uovervejet klistres til med kunst, kunne man overveje, om ikke de unge mennesker skulle have udleveret dåserne med maling gratis fra Statens Kunstfond. Så kunne den statsautoriserede skulpturkunst derimod passende opstilles og udstilles på museer eller i samspil med relevante institutioner. For i modsætning til de rigtige billedkunstnere, som udfører egne ideer uden hensyntagen til den pågældende plads' autonomi og særlige egenskaber, virker de unge menneskers udtryk i et evigt foranderligt spil med det omgivende rum og til en vis grad underlagt dette rums præmisser. Så tak til de unge mennesker, og hvad angår den lovlige graffiti: Lad ikke velmenende pædagoger og skolelærere ødelægge jeres udfoldelsestrang, man har jo indtryk af, at det netop er kravet om hurtighed for at undgå at blive opdaget, der gør værkerne så spontane og interessante. Lidt i stil med den gamle billedkunstner Jean Dubuffet, som først sent i sin karriere mødte anerkendelse - og på samme idégrundlag som Cobra.
Graffiti har eksisteret til alle tider som en almenmenneskelig udtryksform og som samfundets vagthund. Lad ikke en lovlig mur eller tunnel forvandle jer til en logrende skødehund, der laver kunster for en kiks eller en gratis dåse maling.
0 kommentarer:
Send en kommentar