tirsdag den 1. februar 2011

Statens Kunstfonds konotnummer

I morgen tirsdag 2. februar 2011 klokken 24 (er denne tidsangivelse korrekt? Ville det ikke være mere korrekt at skrive onsdag 3. februar 2011 klokken 00, selvom forvirringen ville blive større?) er der ansøgningsfrist, hvad ansøgninger om arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier fra Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg under Statens Kunstfond angår.




I ansøgningsformularen har der indsneget sig en fejl, som jeg vil fremhæve.




Kunstfonden bruger ordet konotnummer fremfor det korrekte ord kontonummer.

"Ved valg af bank overføres evt. tilskud til en anden konto end NemKonto. Navn på bank og registrerings- og konotnummer oplyses her."

Statens Kunstfond skriver desuden følgende:

"Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg - arbejdslegater (Statens Kunstfond)

Arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Ansøgningsfristen er d. 2.2. kl. 24
* Note: Ansøgningsfristen er d.2.2. kl.24 Statens Kunstfond indkalder én gang årligt ansøgninger til arbejdslegater, rejselegater og treårige arbejdsstipendier. Ansøgninger om arbejds- og rejselegater og anden støtte, der indsendes efter ansøgningsfristen, bliver behandlet løbende og kan imødekommes i tilfælde af, at der er resterende midler efter forårsuddelingen.
Ansøgningsfrist
02. feb. 11 *


Hvem kan søge
Billedkunstnere. Statens Kunstfond yder ikke støtte til kunstnere under uddannelse eller til uddannelsesformål i øvrigt.
Formål med ordningen
Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er, at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion.
  • Arbejdslegater er engangsydelser af varierende størrelse. Et arbejdslegat gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
  • Treårige arbejdsstipendier gives til kunstnere, der via deres hidtidige kunstneriske produktion har vist et særligt kunstnerisk talent. Stipendiet gives til kunstneren til fortsat kunstnerisk virke.
Sådan vurderes din ansøgning
Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af støtte fra Statens Kunstfond.
Hvem vurderer ansøgningen
Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg består i 2011-2013 af:
billedkunstner Søren Jensen (formand)
billedkunstner Karin Birgitte Lund
billedkunstner Christian Schmidt-Rasmussen
Hvor meget kan der søges om
Ved ansøgning om arbejdslegat eller treårigt arbejdsstipendium skal der ikke søges om et bestemt beløb. Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud.
En ansøgning om 3-årigt arbejdsstipendium vil – såfremt ansøgningen ikke imødekommes – medføre, at ansøgningen efterfølgende bliver behandlet som ansøgning om alm. arbejdslegat.
Hvad skal ansøgningen indeholde
Det tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. Det er en god idé at have følgende bilag klar til vedhæftning i et samlet dokument f.eks. i Word eller PDF-format:
  • En motiveret ansøgning med oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde og en kort beskrivelse af hvad der søges til
  • CV
  • Dokumentation for dit kunstneriske arbejde i form af billeder eller link til hjemmeside. Vi anbefaler at du vælger at begrænse billeddokumentationen til 10 sider. Billederne vil blive vist digitalt og derfor anbefaler vi at billederne formindskes til 72 dpi inden de vedhæftes. Vedhæftede bilag må max fylde 20 MB i alt
NB. Hvis du fx. har en dvd med klip af videoværker, eller andet materiale, der ikke kan vedhæftes eller linkes til, er det muligt at sende det i fysisk form (bilag bliver ikke returneret). Udfyld ansøgningsskemaet, og når du har fået et ansøgningsnummer skal du skrive ansøgningsnummer og navn på kuverten.
Materialet sendes til:
Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 Kbh V
Når du har indsendt ansøgningen
Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.
Vedr. forårsuddelingen: Du vil få besked om udvalgets afgørelse medio maj. I løbet af denne periode bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, læst og behandlet og herefter skal afgørelserne bekræftes. Ved behandlingen af ansøgningerne vil Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg se billeddokumentationen digitalt. Såfremt der er inhabilitetssager skal de igennem yderligere en behandlingsproces. Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail og tilskud offentliggjort samlet på www.kunst.dk."

0 kommentarer:

Send en kommentar