onsdag den 15. februar 2012

Kraftwerk giver otte koncerter på Museum of Modern Art i New York i april

Læs historien her:

http://www.denfri.dk/2012/02/kraftwerk-giver-otte-koncerter-pa-moma/


Jeg så det tidligere Kraftwerk-medlem Karl Bartos på Studenterhuset i Aalborg for to år siden og skrev efterfølgende dette indlæg til Nordjyske:

Flot af Studenterhuset

KONCERT: Musikeren Karl Bartos, der i perioden 1975 til 1991 var medlem af den legendariske tyske gruppe, Kraftwerk, gav fredag aften koncert i Studenterhuset i Aalborg. Det var en meget fin optræden med både Kraftwerk-klassikere og nye numre fra Bartos" egen hånd på sætlisten.
Med på scenen sammen med Bartos var Mathias Black, der stod for de fleste vokale indslag. De to musikeres optræden var kendetegnet af en stram, men medrivende økonomisering med det sceniske udtryk. Til gengæld var der tilsvarende knald på koncertens billedsprog, der blev formidlet af to storskærme bag Bartos og Black. Karl Bartos kalder sig meget passende billedmusiker.
Billedsiden bestod blandt andet af piktogrammer i bevægelse og filmklip fra 1960"erne, der var klippet sammen med overlegen akkuratesse. Det var stramt, det var velkomponeret, og det var behageligt at se på.
Da koncerten var slut, takkede Karl Bartos Studenterhuset for stedets «gæstfrihed« (hospitality) på storskærmen, og der var også tak til stedets frivillige fra garderobepersonalet over parret i døren til de, der stod for teknikken.
Jeg vil også sige tak til Studenterhuset for at have bragt denne spændende billedmusiker til Aalborg.



Billedmusiker og tidligere mangeårigt medlem af de tyske teknopionerer Kraftwerk - Karl Bartos.




0 kommentarer:

Send en kommentar